Både marsvin og kaniner er nysgerrige og aktive dyr, som kræver stimulation og daglig bevægelse for at trives optimalt. De ting du vælger at stimulere dit marsvin eller kanin med, skal være aktiviteter der tilfredsstiller dens artsmæssige behov. Både kaniner også marsvin elsker alle former for huler og tunneller, samt ting de kan gnave i. Når din kanin eller dit marsvin har rigeligt med artsorienteret legetøj, så vil den være mindre tilbøjelig til at lade sin gnave trang gå ud over dine ting. Hos zoopet kan du altid finde et stort udvalg af legetøj der passer til alle typer, aldre og racer af kaniner og marsvin.
Mange kaniner og marsvin tilbringer de fleste af døgnets timer i et gnaverbur indendørs eller udendørs. Det er selvfølgelig vigtigt at dit bur ikke er for lille, men derudover kan du gøre meget for at indrette dit bur så spændende som muligt for dit dyr. Det kan du blandt andet gøre ved at udstyre det med forskellige former for kanin eller marsvinelegetøj. For det første er det vigtigt at dit gnaverbur er udstyret med en hule som dit dyr både kan kravle ind i og springe op på. Derudover bør du have legetøj i buret der sikre at din gnaver har noget at bruge sine tænder på. Det kan være legetøj af naturtræ eller måske simpelthen nogle afklippede æblegrene. Du kan også aktivere din kanin og dit marsvin meget med dens foder. Du kan for eksempel putte dens foderpiller i en aktivitetsbold i stedet for en madsskål. Du kan også sørge for at lægge din gnavers grøntfoder så den skal strække sig på bagbenene efter det. En hel gulerod der er klemt fast i tremmerne på buret i en passende højde, vil kunne stimulere din gnaver længe. Især kaniner elsker at grave og dette bør de have mulighed for med jævne mellemrum, selvom de bor indendørs. Lad din kanin komme ud i en løbegård, hvor den kan få dækket dette behov.
Det er meget vigtigt for dit dyrs sundhed at det har mulighed for rigelig motion. Det sikre at dit dyr holder sig sund og rask, vital og glad. Når dit dyr har rigelig med legetøj i sit bur, vil den også bevæge sig mere. Du kan også lære din kanin eller gnaver et løbe efter og hente eller løfte legetøj og dermed give den yderligere motion. Især hvis du lader din gnaver løbe rundt på gulvet indendørs eller udendørs i en løbegård har du rig mulighed for at lege med den, med diverse legetøj. Du kan også købe en gnaversele og lære dit dyr at gå i denne og dermed bedre og mere sikkert kunne lufte dit dyr i haven.
Hvad enten du søger en legetunnel, aktivitetsbold, hængekøje eller bold med klokke, så kan du finde det her. Hvis du er i tvivl om hvilket legetøj du skal vælge til din kanin eller marsvin eller hvordan du indretter dit bur korrekt, så er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på mail. Vi svarer på alle henvendelser indenfor 24 timer på hverdage.
Det er en god ide at lade din kanin eller dit marsvin arbejde lidt for føden. Dette sikre den både stimulering og motion. Du kan for eksempel putte foderpiller eller små godbidder i form af grøntsagsstykker ned i bolden og lade dit dyr trille rundt med bolden får at få dem ud. Det kan godt være at dit dyr skal prøve det nogle gange med lidt hjælp, før den helt finder ud af hvordan. Du kan også køb et Trixie snackboard, som en plade med flere små låger, som der kan gemmes godbidder under. Så kan din gnaver lære at åbne lågerne for at komme frem til godbidden nedenunder. Dette vil både stimulere din gnavers fine lugtesans, samt dens gnavertrang.
Din kanin eller marsvin vil elske et få en tunnel at lege med og gemme sig i. Den vil simulere dens egne gange under jorden og vil derfor være en rigtig god måde at aktivere din gnaver på. Du kan både få tunneller i kork, naturtræ og nylon i forskellige størrelser. Så kan du altid få lige den gnavertunnel der passer til dit dyr. Nylon tunnelerne kan let slås sammen, hvis din gnaver ikke skal bruge den hele tiden. Og tunnellerne i kork eller naturtræ kan din gnaver trygt bide i, uden at det er sundhedsskadeligt.
Nogle kaniner og marsvin vil gerne lege med en bold. Du kan derfor få bolde både med og uden en klokke indeni. De foretrækker som regel en bold der siger noget, da de har en skarp hørelse og derfor synes det kan være spændende at følge bolden. Du kan lære din gnaver at komme tilbage med en bold ved hjælp af klikkertræning. Til dette skal du benytte en klikker og nogle godbidder din gnaver rigtigt godt kan lide. Derpå klikker du blot hver gang din kanin eller marsvin, skubber til eller løfter i bolden. Når din gnaver så finder ud af at dette udløser en godbid hver gang, vil den sandsynligvis gøre dette mere og mere ihærdigt og til sidst komme i mod dig med bolden. Klikkertræning vil også generelt være med til at stimulere dit dyr og de kan lære mange sjove tricks med tålmodig trænng.
Når du bestiller kanin og hamster legetøj gennem os, tilstræber vi at leverer dine varer indenfor 2-4 hverdage efter bestilling. Du kan frit vælge, om du vil have varerne leveret direkte til din adresse eller om det er nemmere for dig at hente det i en pakkeshop, lige når det passer dig. Så bliver det ikke nemmere at få købt ind til din gnaver. Og bestiller du for over 500 kr, så leveres din ordre oven i købet for det meste fragtfrit. Når vi afsender din forsendelse fra vort lager vil du modtage en faktura via mail. Samtidig vil du få en "Track & Trace" meddelelse, så du selv kan følge forløbet på din forsendelse, samt se hvor den befinder sig.