Pelspleje til gnavere
Din gnaver har naturligvis også brug for passende pelspleje og negleklipning. Nogle gnavere klarer stort set pelsplejen selv, hvis de har de rette forhold, så som for eksempel fint sand at bade i for en hamster, men langhårede større gnavere som kaniner og marsvin kan have behov for ekstra pelspleje i form af vask og børstning. Hos zoopet.dk finder du alt hvad du skal bruge for at kunne pleje din gnavers pels og klør bedst muligt. Og det oven i købet til markedets bedste priser!
Negleklipning
De fleste gnavere, der lever i bur, har behov for at du hjælper dem med negleklipning. I naturen ville din gnaver slide sine klør ved at bevæge sig meget omkring i sin søgen efter føde, samt ved at grave huller. Da dyr der hovedsageligt lever i bur ikke har mulighed for dette i samme omfang vil deres klør ofte blive for lange. Det er ikke rart for din gnaver at bevæge sig rundt på klør der er for lange. Udover at det er ubehageligt, kan det også skade din gnavers poter og den kan være mere tilbøjelig til at kradse dig når den håndteres. Det er derfor vigtigt at vende din gnaver til at få klippet negle. Det er ofte kun aktuelt for de større gnavere som kanin og marsvin. Hos zoopet.dk kan du købe en negleklipper der er meget egnet til formålet. Og skulle du komme til at klippe for langt kan du ligeledes købe det meget anvendte produkt fra KW: Klip-Stop. Dette kan stoppe en blødning meget hurtigt og effektivt. Når du skal klippe klør på din gnaver anbefaler vi at du tager dyret på skødet med numsen ind mod din egen mave. Så har du rimelig kontrol over dyret og kan holde det blidt med den ene hånd og klippe med den anden. Det kan selvfølgelig også være en fordel at være to personer. En til at holde dyret og en til at klippe. Du skal håndtere dyrtest ben og poter meget forsigtigt, da disse er skrøbelige. Du får kløerne frem ved at trykke blidt sammen om poten så poten spredes ud. Klip aldrig neglen kortere end 1-2 mm fra blodåren inde i neglen! Det er lettest at se denne på lyse negle, men skarpt lys kan hjælpe dig til at se det på mørkere negle også. Er du i tvivl, så hellere klip lidt for kort end lidt for langt. For at gøre negleklipningen til en behagelig oplevelse for din gnaver, så kan det være en god ide at gøre oplevelsen mere behagelig ved at tilbyde dyret en godbid eller to.
Børstning af din gnaver
De fleste gnavere har en meget vedligeholdelsesfri pels fra naturens side. Men visse fremavlede marsvin og kaninracer har en meget yppig og lang pels. Disse gnavere kræver daglig børstning for at trives bedst muligt. En korthåret gnaver vil dog også især i fældeperioden have gavn og glæde af en jævnlig gennembørstning. Du kan derfor hos zoopet.dk købe et større udvalg af kamme, børster og karter specielt til gnavere. En karte er absolut nødvendigt at eje, hvis du har en langhåret gnaver og til fældeperioder kan en KW gummibørste eller en KW MINI SMART SHREDDER være en stor fordel. Mange gnavere vil også elske en omgang massage med vores striglehandske fra Trixie.
Filtret pels?
Selvom du er meget grundig med pelsplejen og gennembørstning af din gnaver, kan det ske at varianterne med langt hår danner filterknuder i pelsen. Specielt hos visse langhårede kaninracer såsom angora og løvehoved kan man opleve dette. For at afhjælpe dette kan du putte et balsam produkt som KW tangle- fix i pelsen inden du børster den. Det vil gøre gennembørstningen lettere og mere behagelig for dit dyr. Har dyret meget store filter knuder, så kan det yderligere anbefales at klippe filtrene af eller bruge en såkaldt filterkniv, som man meget forsigtigt kan skære filtre over med, så mindst muligt pels bliver skadet.
Gnavershampoo
De fleste gnavere har en selvrensende pels og behøver ikke at komme i bad. Under visse omstændigheder kan et bad dog være nødvendigt. Det kan være hvis din gnaver har fået utøj, haft dårlig mave og fået dette i pelsen er måske skal på udstilling og være ekstra fin. Du må aldrig benytte almindelig menneske shampoo til din gnaver, da dette er med en anden ph- værdi og kan give din gnaver kløe og eksem. Når du skal have din gnaver i bad anbefaler vi at du bruger en balje og lægger et skridsikkert underlag i bunden. Husk at din gnaver sjældent er glad for vand eller ved hvordan man svømmer. Vandet skal derfor ikke være for dybt. Du skal i stedet bruge din hånd til at få vandet hele vejen op omkring dyret. Støt dit dyr med den ene hånd og brug den anden hånd til at gøre dyret vådt og herefter gnubbe shampoo ind i pelsen. Du kan også med fordel lave en blanding af vand og shampoo i baljen, så du på samme tid får sæbet dyret ind. Lad shampooen virke et par minutter mens din gnaver sidder pakket ind i et håndklæde og du skifter til rent vand. Skyld så din gnaver grundigt. Husk at vandet stadig skal være tempereret. Tør herefter dit dyr grundigt i et håndklæde og lad den tørre helt færdig i et rum uden træk. Husk at din gnaver let kommer til at fryse, når den er våd og derfor må den ikke komme udendørs før den er helt tør igen. Har du et langhåret marsvin eller en langhåret kanin kan det være en fordel at lære dyret at blive føntørret til sidst og samtidig børste det igennem. På denne måde vil pelsen få den optimale tørring og finish.
Køb pelsplejemidler til din gnaver hos Zoopet.dk
Når du køber dit gnaverudstyr hos os leverer vi inden for 2 – 4 hverdage. Det er derfor nemt og tidsbesparende at købe pelsplejemidler til din gnaver hos os. Pakken leveres i nærmeste postbutik, såfremt du ikke er hjemme når fragtmanden er der, eller du kan vælge at pakken må stilles.