3411112261130
DKK 289,00
inkl. moms
DKK 231,20 ekskl. moms
4011905401218
DKK 99,95
inkl. moms
DKK 79,96 ekskl. moms
4011905040431
DKK 24,95
inkl. moms
DKK 19,96 ekskl. moms
3411112261680
DKK 195,00
inkl. moms
DKK 156,00 ekskl. moms
Spar 30%
4011905040493
Standard salgspris DKK 19,95
DKK 13,95
inkl. moms
DKK 11,16 ekskl. moms
Zoopet
sælger billige, hygiejniske kattetoiletter af god kvalitet
Hos
Zoopet.dk finder du et stort udvalg af forskellige
kattebakker i flotte farver og designs. Der findes rigtig mange
forskellige slags kattetoiletter
på markedet, hvorfor det kan være svært at vælge den helt
rigtige. Foretrækker din kat en åben
kattebakke eller ønsker du et kattetoilet med hus? Findes
kattetoilettet i en farve, der passer til mit interiør? Hvilket
tilbehør får du brug for? Vi vil i det følgende forsøge at hjælpe
dig til at træffe det bedste valg for dig og din kat.
Kattens naturlige
renlighed
Katte er naturligt
renlige, og foretrækker at tildække deres afføring, når de har
besørget. De foretrækker et rent sted, hvor de kan grave afføringen
ned, og gerne et andet sted end der, hvor de leverer urinen. Katte
vil gerne sidde i fred, men benytter ikke
nødvendigvis hulelignende
steder. De fleste katte går bare
for sig selv, når
de skal besørge. Efterfølgende dækker
de afføringen eller urinen til.
Kattebakkens
placering
Katte kan ikke lide
at blive iagttaget, så det er en god idé at stille kattebakken i et
hjørne eller bag et møbel, så den kan være i fred. Sørg for at
katten altid har adgang til sit toilet. Kattetoilettet kan med fordel
placeres et sted, hvor du kan holde øje med om det trænger til
rensning, uden at katten af den grund skal føle sig overvåget.
Kattebakken er lige
så meget kattens fristed som toilettet er for os mennesker. Sørg
derfor for ikke at placere kattebakken i et gennemfartsrum, som for
eksempel en gang eller entré, hvor mange mennesker passerer gennem.
Katten bryder sig heller ikke om at spise eller drikke i nærheden af
deres afføring.
Da
katte godt kan lide at have flere sted at besørge, så
urin og afføring kan
afsættes på to forskellige lokaliteter.
Derfor kan det
være en god idé at have to kattebakker i huset og altid mindst en
for hver kat. Katte foretrækker nemlig at
besørge steder,
hvor der ikke tidligere har været andre katte.
Gamle
katte kan have problemer med trapper og andre steder de skal op og
ned fra. Sørg derfor for at de har let adgang til kattebakken fra
yndlingsopholdsrummet.
Kattebakkens
størrelse
Når du skal vælge
kattebakke, er det vigtigt at du overvejer kattebakkens størrelse.
Generelt anbefaler man, at kattebakken er 1 ½ gang så stor som
kattens længde, når den står op. Desuden anbefaler man, at
kattebakken er så høj, at der kan være omkring 5-10 cm kattegrus i
bakken. Men er der killinger i huset, må højden indpasses efter
dem.
Åben kattebakke
Hvis du vælger en
åben kattebakke, vil vi anbefale, at du vælger en kattebakke med en
afrundet kant. På den måde mindsker du risikoen for at få
kattegrus ud over hele gulvet, hver gang katten benytter kattebakken.
En åben kattebakke er let at rengøre og katten kan bevæge sig
rundt i bakken og på den måde stå godt for at dække sin afføring
til.
Kattetoilet
med hus / Lukket kattebakke
Alternativt
kan du vælge en lukket kattebakke med dør. De lukkede kattebakker
fås desuden med kulfilter, som mindsker lugtgener. Nogle
katte bryder sig ikke om at være lukket inde, eller også generer
lugten i det lukkede hus dem. Man må derfor prøve sig frem med sin
kat og eventuelt have flere forskellige slags kattebakker, den kan
vælge mellem.
Tilbehør
Zoopet
har et bredt udvalg af tilbehør til dit kattetoilet. Her finder du
for eksempel mange forskellige slags katteskovle, katteskeer og
hygiejneposer til at fjerne kattens efterladenskaber. Vi har også
forskellige kulfiltre til dit lukkede kattetoilet, deo-produkter, der
holder luften frisk og indbydende i kattebakken. Du kan også købe
en en smart gummimåtte til at lægge foran din kattebakke, hvor den
opsamler det grus, der hænger fast i pelsen.
Katteskovle og
katteskeer
Benyt en katteskovl
til at samle kattens afføring op af kattebakken. De fleste
katteskovle har netmønster, så kattegruset og kattesandet filtreres
fra, når man fjerner urinklumperne fra bakken. Zoopet har
også lukkede katteskovle, der er gode når kattetoilettet skal
renses, fordi den får det hele med op.
Kulfilter til
kattetoilet
Et kulfilter kan
placeres i toppen af visse lukkede kattetoiletter, for at lugten fra
toilettet, men samtidig sikre ren luft inde hos katten. Kulfilteret
skal udskiftes efter behov. Zoopet har kulfiltre af
mærkerne Savic, Catit, MPS og Ferplast.
Gummimåtter
Zoopet
sælger gummimåtter fra Stefanplast og Trixie til at lægge foran
kattetoilettet. Gummimåtten fanger de små perler af kattegrus eller
kattesand, som falder af kattens poter, når den forlader
kattebakken. Herefter er det nemt at ryste grusperlerne tilbage i
kassen.
Deo-produkter
Hvis du er plaget af
lugtgener fra kattebakken, og det ikke hjælper at flytte den væk
fra radiatorer, badeværelsesgulve eller andre varmekilder, kan du
forsøge med et lugthæmmende produkt. Hos Zoopet har vi
lugthæmmende deo fra VitaKraft til at drysse ud over kattegruset.
Deodrys kan fås med lavendelduft eller med aloevera. Vi sælger også
Pet Head anti-lugtspray til at friske hele rummet op med eller blot
give et enkelt pift over kattebakken når katten har besørget.
Hygiejneposer
Flere af
Zoopets kattetoiletter kan monteres en smart hygiejnepose.
Den fungerer som en affaldspose i kattebakken, hvorefter kattegruset
let og hygiejnisk kan fjernes ved behov. Denne løsning er især
velegnet for gravide og andre, der ikke må komme i berøring med
katteekskrementer. Posen fungerer med flere af vores toiletter, også
nogle med hus. Kontakt Zoopet og spørg hvilke.
Mærker
Hos
Zoopet kan du vælge mellem mange forskellige af de
førende mærker indenfor kattetoiletter og udstyr. Vi fører blandt
andet produkter fra Ferplast, Pet Head, Stefanplast, Catit, Modena,
MPS, Savic, VitaKraft og Trixie.
Farver
Zoopet har kattebakker i mange forskellige farver. Derfor er det muligt at finde et kattetoilet i netop den
farve, der passer til dit interiør. Vær dog opmærksom på at nogle
Ferplast kattetoiletter og Trixie katteskovle leveres i assorterede
farver fra vores leverandør. Det betyder at vi ikke på forhånd kan
love dig at kattetoilettet eller katteskovlen leveres i en bestemt
farve.
Rengøring
af kattetoilet
Fjern
dagligt urinklumperne fra det klumpende kattegrus eller ryst
kattebakken med løst grus, så det urintunge grus falder til bunds
og ikke afgiver lugte. Mindst en
ugentlig vask af kattetoilettet med vand og sæbe er en del af den
fundamentale rengøringsprocedure, afhængigt af, hvor meget og hvor
hyppigt bakken bliver brugt. Når
du kan lugte
kattebakken, så har katten kunnet lugte den længe. En kat vil helst
have det rent, hvor den går på toilet. Derfor
er en ren kattebakke til glæde for både
kat og menneske.