Stort udvalg af akvarieplejemidler til en god pris
Hos Zoopet.dk kan du købe alt hvad du skal bruge fr at holde dit akvarie vedlige og i god balance. Vandplejemidler kan være nødvendige både når du starter et nyt akvarie op og ved vandskift i et etablereret akvarium, samt selvfølgelig ved sygdomme hos fiskene. Derudover kan det være en hjælp hvis man oplever øget algevækst i sit akvarium af den ene eller anden grund. Dine planter kan også have brug for ekstra pleje i form af gødning for at trives og udvikles bedst muligt. Det er dog vigtigt at se på vandplejemidler som et supplement til et velfungerende akvarium. De gør det ikke alene og kan ikke erstatte vandskift, rengøring og anden pasning af dit akvarium.
Vandplejemidler til brug ved vandskift og opstart.
Som hovedregel skal du skifte omkring 25% af dit akvarievand ud med rent og koldt vand fra vandhanen ca. hver 14. dag. Det er dog ikke alt vandværksvand der er lige egnet til bare at putte i akvariet. Der kan være tungmetaller, klor eller for meget kalk i det vand du har i vandhanen. For at sikre at vandet er mere egnet for dine fisk at leve i, kan du tilsætte vandet Tetra Aquasafe ved hvert vandskift, samt ved opstart af nyt akvarium. Oplever du problemer med balancen i dit akvarium kan du med fordel også bruge Tetra Easybalance. Dette vandplejemiddel sikre vandet den rigtige ph – og kh- værdi, samt mindsker indholdet af nitrat og fosfor i vandet. Dette er både godt for dine fisk og planter og algevæksten hæmmes.
Har du alger i dit akvarium?
Så er du havnet det rigtige sted! Hos Zoopet.dk har vi et stort udvalg af midler mod alger. Både i akvarier og havedamme. For at kunne bekæmpe og forebygge alger effektivt er det vigtigt at vide lidt om hvorfor de opstår. Når der opstår øget algevækst i et akvarium eller havedam er det tegn på at balancen er forstyrret. Dette skyldes som regel en eller flere af følgende faktorer: Dårlig vandkvalitet, forkerte lysforhold og forkerte gødningsforhold. Der findes flere forskellige algetyper og de har lidt forskellige årsager. Nogle kommer af for meget lys, nogle af for lidt. Store mængder foder der ikke bliver spist vil altid danne grobund for nærring til alger og derfor er det vigtigt kun at fodre i små mængder af gange 2 gange dagligt. Fiskene skal spise foderet op på få minutter. Det er også vigtigt at du ikke har for mange fisk i dit akvarium. Fiskenes afføring vil nemlig også være med til at gøde vandet og skabe grobund for alger. Har du fået alger i dit akvarium og du har rettet op på ovenstående forhold, kan du hjælpe den gode balance på vej med et eller flere algebekæmpelsesmidler. Det kan for eksempel være Tetra Algizit som virker effektivt ved store algeproblemer i akvarier eller Tetra Algetten tabletter, som har en langtidseffekt mod alger.
Algemidler til havedam
Algeforekomst i havedamme er næsten umulige at undgå. De forekommer let når solen skinner kraftigt og dermed skaber et miljø der er meget gunstig for algerne. En smule alger, som for eksempel trådalger i din havedam er ikke skadelige, men bliver forekomsten stor kan de kvæle iltindholdet i vandet ligesom de kan forhindre dine planter i at få lys og nærring. Mod trådalger i havedamme kan du derfor med fordel bruge Eldorado Algea Wizard. Det er et pulver som du strøer ud over trådalgerne, der derved opløses og flyder op til overfladen, hvor du så kan fjerne dem med et net. Algea Wizard skader hverken dine planter eller dine fisk.
Plejemidler til Nano akvarier
Nano Crusta, Catappa,Biotopol og Ferropol er specielt udviklet til små akvarier idet Nano fra JBL specifikt lever op til de krav et nano akvarie stiller alt imens forholdene for beboerne i akvariet optimeres. På grund af den lille vandmængde kan vandkvaliteten hurtigt forringes men dette kan undgås ved hjælp af de specielt udviklede pleje- og foderprodukter fra JBL's nano serie. JBLs nano vandplejeserie tilføjer biologisk kalk og andre mineraler, som er essentielle for eksempelvis krebsdyr, som typisk holdes i nano akvarier.
Gødning og pleje til akvarieplanter
Skal dit akvarium være rigtig flot så vil det typisk indeholde akvarieplanter. Men dine planter holder sig ikke pæne af sig selv. De skal derfor hjælpes med passende gødning og pleje for at trives bedst muligt. Når dine planter trives, så hjælper de med til at sikre den rigtige balance i dit akvarium. Dette sker fordi planterne via fotosyntesen bruger blandt andet nitrat, kuldioxid og lys til at vokse. Herved skaber de ilt, som dine fisk skal bruge. Derfor er det vigtigt at dine planter har optimale vækst betingelser. Dette kan du sikre ved at give dem gødning eller plante dem i specielt plantesubstrat. Hos Zoopet.dk forhandler vi plantegødning fra Tropica, Easy Life og Tetra, så her kan du altid finde lige det dine planter har behov for. Og det til en meget favorabel pris!.
Plejemidler til saltvandsakvariums
Hos Zoopet.dk finder du et stort udvalg af havsaltblandinger til saltvandakvariums. Så kan du omdanne dit ferskvand til saltvand med den helt rigtige balance i forhold til salt, mineraler og sporstoffer så både dine saltvandfisk og koraller vil trives optimalt. Vi forhandler både saltvandsblandinger fra Tropic Marin og fra Easy Life. Og skal du tilføje dit saltvandsakvarium bestemte ekstra mineraler eller sporstoffer, så har vi et stort udvalg af dette fra Easy Life. Her kan nævnes for eksempel Maxi Coral A og B, der som navnet antyder, er specielt til at optimere forholdene for eventuelle koraller i dit akvarium.
Test PH – værdien i dit akvarium med et akvarietestsæt
Vandet i dit akvarium er jo fiskenes livsnerve og det er derfor essentielt at det altid har den rette balance. Kun derved vil dine fisk og planter trives og du undgår sygdom og en masse rengøring. Derfor bør du med jævne mellemrum teste dit akvarievand med et såkaldt testsæt. Med et testsæt fra Tetra kan du tjekke at dig vigtigste vandparametre i dit akvarium som eksempelvis pH, kalium, nitrat, fosfat, kalk og magnesium er i orden. Vi har akvarietest der passer til både saltvands – og ferskvandsakvariums. Hvis du kun har mistanke om for eksempel forøget nitrit indhold, så kan du også få en test der kan klare bare dette. Hvis du ser noget af følgende i dit akvarie, kan det være tegn på at der er noget galt med vandkvaliteten: generel øget algevækst, uklart eller grumset akvarievand, døde planteblade og fisk som snapper efter luft. I så fald skal du straks reagerer og finde du af hvilket problem der er opstået i dit akvarium. Det er derfor altid en god ide at have et akvarietestsæt på lager, så du hurtigt kan handle, hvis du opdager problemer.